Senior Tilbudschef
Søborg, DK, 2860
Vil du sammen med dygtige kollegaer være en del af vores tilbudsteam i Søborg og spille en central rolle i, at Nordstern opnår gode resultater?
Så er her en spændende jobmulighed som Senior Tilbudschef, der har erfaring med tilbudsfasen på egne projekter!
Om jobbet
Du vil sammen med dine kompetente kolleger - og med reference til Direktør Michael Dahlager - indgå i et stærkt tværgående team, der skal sikre, at vi leverer professionelle, gennemarbejdede og konkurrencedygtige tilbud. Du skal kalkulere dine egne sager i både hoved- og totalentreprise med afsæt i din erfaring med at analysere et udbudsmateriale ned til den mindste detalje. Dit grundige forarbejde danner grundlag for et godt og retvisende afsæt til de efterfølgende kontraktforhandlinger og projektopstart.
Dine arbejds- og ansvarsområder vil være følgende:
- Udarbejde den bedste strategi for udbudsprojekterne sammen med tilbudsteamet
- Udarbejde budgetter til vores udviklingsafdeling
- Deltage i projekter med tidlig involvering og udarbejde budgetter
- Udarbejdelse af materiale og tilbudslister for fagentreprenører
- Medvirke i tidlige projektering ift. udarbejdelse og sikring af budgetter på udviklingssager
- Sagsansvarlig på tilbudssager med ansvar for planlægning og styring af den samlede tilbudsproces fra start og til den overdrages til design/produktionsteamet
- Kalkulere og opmåle tilbudsprojekter
- Risikovurdere tilbudsprojekter
- Sikre at tilbud holder sig inden for budgetrammerne og forhandle priser og kontraktvilkår med bl.a. leverandører og entreprenører.
Om dig:
Du er uddannet bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller tilsvarende med min. 10 års dokumenteret erfaring fra en lignende stilling, alternativt har du siddet med byggesager, hvor du har været en central del af tilbudsfasen. Du er opdateret på lovgivningskrav i forhold til BR, brand, statik, konstruktioner, myndighedsbehandling m.v., og du mestrer MS Office Pakken.
Du arbejder selvstændigt, men har også meget stærke samarbejdsevner, som du bringer i spil ved bl.a. at sikre en konstruktiv dialog med dine kollegaer og dit solide netværk af leverandører, entreprenører og samarbejdspartnere. Du er systematisk, har gode analytiske og innovative evner samt stærke kommunikative færdigheder i skrift og tale. Du er i stand til at bevare et godt overblik og håndtere at være under tidspres.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed med højt til loftet
- Gode kollegaer og en uformel omgangstone
- En meget aktiv personaleforening med tilbud om masser af spændende aktiviteter
- Gode personaleforhold, hvor vi prioriterer trivsel højt
- Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer
- En arbejdsplads i Søborg med forventet mindre rejseaktivitet til vores andre kontorer i Aarhus eller Horsens.
Skynd dig at ansøge allerede nu og bliv en del af holdet hos Nordstern!