Projektleder til Drift & Vedligehold og Ibrugtagning
Søborg, DK, 2860
Drømmer du om en udfordrende stilling med stor betydning for en god aflevering, hvor du kan bringe din faglighed og dine samarbejdsevner i spil hver dag. Så er denne stilling noget for dig.
Jobbet
Du kommer til at arbejde med total- og hovedentrepriser i tæt samarbejde med projektchefer, projektledere og fagentreprenører på forskellige projekter. Med reference til, og i samarbejde med Kvalitet-, miljø- og arbejdsmiljøchef Torsten Asklund, skal du drive implementeringen af et Ibrugtagnings- og Drift & Vedligeholdelseskoncept, på vores Sjællandske byggeprojekter. Du indgår i KMA-afdelingens øvrige virke og har mulighed for at sparre med vore Projektchef D&V og Ibrugtagning.
Du bliver tilknyttet vores kontor i Søborg men må forvente jævnlige besøg på vores byggepladser på Sjælland koncentreret omkring København.
Dine primære arbejdsopgaver
IBRUGTAGNING
- Granskning af byggetilladelsen for forståelse af den krævede dokumentation for ibrugtagning
- Opstille og kategorisere krav til dokumentation for at opnå ibrugtagningstilladelse
- Supporterer og støtte projektledere og fagentreprenører i indsamling af dokumentation, herunder eksterne ingeniører og arkitekter
- Kvalitetssikring af dokumentation for ibrugtagning
- Vejlede eller varetage overførelse af ibrugtagningsdokumentation til Byg og Miljø,
DRIFT- OG VEDLIGEHOLD
- Præsenterer bygherren for Nordsterns drift- og vedligeholdelseskonceptet
- Opret struktur for arkivering af drift- og vedligeholdelsesbeskrivelser
- Supporterer og støtte projektledere og fagentreprenører i indsamling af drift- og vedligeholdelsesbeskrivelser
- Kvalitetssikring af drift- og vedligeholdelsesbeskrivelser
Om dig
Du har en uddannelse som bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller anden uddannelse med 5 års relevant erfaring. Erfaring som byggesagsbehandler i kommunen ses som en stor styrke.
Faglige kvalifikationer
- Forståelse for de forskellige apteringsfag og tekniske fag
- Erfaring med Bygningsreglementet og opfyldelse af de tekniske kapitler
Personlige kvalifikationer
- Selvstændig, selvkørende og proaktiv
- Har åbenhed og vidensdeling som en naturlig del af din måde at arbejde på
- Har gode kommunikationsfærdigheder
Vi tilbyder
- Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed med højt til loftet blandt gode kolleger, hvor vi stræber efter en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.
- Et arbejdsklima med en god tone og serviceminded indstilling, hvor tillid er grundstenen
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en virksomhed i vækst
- Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer