Projekt eller - Produktionschef

Sted: 

Søborg, DK, 2860 Birkerød, DK, 3460

Jobkategori:  Projektledelse
Joberfaringsniveau:  Erfarne

Produktions eller - projektchef til spændende projekt

Vi søger en dygtig produktions eller - projektchef, der kan jonglere med alle kerneopgaverne ved at være styringsentreprenør, og samtidig fungerer som Seniorprojektchefens højre hånd.

Stort ansvar - mange opgaver - spændende muligheder

Som produktionschef på vores spændende projekt, bliver dit største ansvar at gennemføre udførelsen af byggeprojektet fra start til slut. Du skal bistå den ansvarlige Seniorprojektchef i at drifte alle byggeriets faser, dette vil ske i samarbejde med kompetente kolleger og samarbejdspartnere. Din arbejdsdag vil primært foregå på byggesagen.

Jobbet som produktionschef omfatter mange varierede arbejdsopgaver, men vil primært bestå af:

  • At være produktionsansvarlig for at processerne forløber planmæssigt og i den aftalte kvalitet
  • Udarbejdelse af kontrakter med UE
  • Koordinering af grænseflader mellem de forskellige faggrupper
  • Opfølgning på entrepriser, tid, kvalitet og økonomi
  • Identificering og løsning af uklarheder i projektmaterialet
  • Garantere at EU-taksonomi, DGNB krav og den ønskede kvalitet er konsekvent og gennemgående
  •  Afholde diverse møder, herunder:
    • Projektgennemgangsmøder
    • Byggemøder
    • Interne produktionsmøder 
    • Økonomimøder internt med rapportering til Senior Projektchefen
  • Afrapportering af økonomi til den sagsansvarlige projektchef
  • Have kontakten til myndigheder og rådgivere mm.
  • Bygeherrekontakt i begrænset omfang
  • Sikre et godt samspil i teamet
  • Om dig

  • Erfaring er et must i denne stilling, du har minimum 10 års erfaring fra en lignende stilling, med en solid erfaring fra boligbyggeri, som kan dokumenteres ved en evt. samtale.

  • Du er uddannet bygningsingeniør eller bygningskonstruktør - gerne med en håndværksfaglig baggrund
  • Du har et godt kendskab til DGNB, Jura, DS1140, brand og dokumentation heraf
  • Du arbejder systematisk og rationelt med løsningen for øje
  • Du har en åben og imødekommende personlighed med et smittende humør, der kan motivere folk til at arbejde mod samme mål
  • Du er god til at kommunikere, og tilpasse din kommunikation til den enkelte person
  • Du har en klar markedsforståelse og indsigt i markedet, leverancebetingelser og aftalevilkår

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed med højt til loftet og gode kolleger, der har respekt for hinandens faglighed på tværs af en bred organisation. Vi tilstræber desuden altid, at der skal være en fornuftig balance mellem arbejds - og fritidsliv.
  • En arbejdsplads med en god tone og en serviceminded indstilling, hvor tillid og ordentlighed er fundamentet
  • Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling med vores interne Nordstern-Akademi
  • En velfungerende personaleforening der iværksætter arrangementer flere gange årligt
  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
  • Lyder jobbet som noget for dig, så skynd dig at søge, da vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse er snarest muligt, og senest den 1. august 2024.

 

Nordstern er Danmarks førende ejendomsudvikler og totalentreprenør. Vi bygger og renoverer mere end nogen anden aktør og er dedikerede til at skabe en bedre fremtid for Danmark gennem vores byggerier.

I Nordstern er vi et HOLD. Med vores værdier som fundament, stræber vi efter at være en virksomhed, der har Hensyn og Ordentlighed i centrum, Lytter til alle interessenter og er Dedikeret til og tager ejerskab på vores projekter.

Vores succes skyldes vores dedikerede team på ca. 500 medarbejdere, hvoraf mange er medejere af virksomheden. Hver enkelt medarbejder gør dagligt en positiv forskel inden for sit eget ansvarsområde, og sammen forbedrer vi dansk byudvikling, byggeri og renovering.

Som ansvarlig ejendomsudvikler og løsningsorienteret totalentreprenør stræber vi efter at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger for vores kunder og går langt for at imødekomme deres behov. Vores bæredygtige engagement er ikke kun rettet mod klima og miljø. Vi gør en indsats for at udvikle vores medarbejdere, uddanne den næste generation og sikre sundhed, sikkerhed og trivsel for både egne medarbejdere og samarbejdspartnere på vores byggerier.

Nordstern ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.